Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

mandag den 15. november 2010

Nicky 11 år

Nicky har fødselsdag idag og bliver 11 år - tænk det er 11 år siden jeg fik min første baby i et planlagt  kejsersnit da han var en lille gut der ikke ville lægge sig korrekt - for 11 år siden var min nu store dreng et lille pus på blot 2750 g og 50 cm lang!

Søndag eftermiddag havde vi hytte fyldt med vores dejlige familie - og knægten fik en masse gode gaver - mest penge og gavekort men også Fifa11 og et eller andet farlig smart kort til hans DSi'er
Menuen stod på boller og chokoladekage  
Barcelona kage - ja jeg fik vendt striberne forkert men hvad jeg?


Der pustes!

og skæres
 Desværre for Nicky sluttede han sin 11 års fødselsdag knaps så godt da det lykkes ham at træde i ikke bare et men to søm på byggeren - så nu ligger han i sin seng og ser film og er lige ved at dø - der hersker ingen tvivl om at han har ondt men han forstår virkelig at ytre sin smerte!

mandag den 4. oktober 2010

Daim muffins

I lørdags kom min søde svigerinde, hende mand og deres søn Lasse  forbi til mad og hygge - og i den anledning skulle der bages DAIM muffins!

De blev ganske gode - ikke så flotte - men lækre!

Daim skal der til
De lækre muffins

Opskriften kommer her til dem der skulle være interesseret:
Jeg har en grund-opskrift som jeg bruger til rigtig mange forskellige kager/muffins

500 g mel
500 g sukker
6 æg 
3 tsk. vanillesukker
30 g bagepulver
250 g smeltet smør
4 dl mælk

Jeg brugte kun 2 dobbelt-daim og det var ikke helt nok så næste gang vil jeg helt sikkert bruge 3 dobbelt-daim.

God fornøjelse


torsdag den 30. september 2010

Linser

I mandags fik vi nogle gode venner på besøg til vores faste spille-aften - vi spiller Partners ca. 2 gange om måneden - OG der skal kage til!! Denne gang skulle jeg prøve mig med linser.
Resultatet blev lækkert men jeg bliver aldrig fan af at lave dem - dejen skal rulles tyndt ud, stikkes og løftes op i en lille form - SIKKE NOGET L***

I fuld gang

Det endelige resultat

I får lige opskriften hvis I vil prøve jer:

Ca. 20 linser

400 g hvedemel
200 g smør - ikke for blødt
100 g florsukker
1 æg

Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej.
Dejen rulles ud i ca.5 cm tykkelse. Halvdelen af dejen stikkes ud med en kage udstikker der er et par cm større end linseformen. Dejen trykkes til i bund og sider. Formen fyldes op med kagecreme - som skal være kold. Resten af dejen stikkes ud til låg og trykkes godt til langs formens kant.
Bages midt i ovnen ved 220 grader i ca. 10 minutter