torsdag den 30. september 2010

Linser

I mandags fik vi nogle gode venner på besøg til vores faste spille-aften - vi spiller Partners ca. 2 gange om måneden - OG der skal kage til!! Denne gang skulle jeg prøve mig med linser.
Resultatet blev lækkert men jeg bliver aldrig fan af at lave dem - dejen skal rulles tyndt ud, stikkes og løftes op i en lille form - SIKKE NOGET L***

I fuld gang

Det endelige resultat

I får lige opskriften hvis I vil prøve jer:

Ca. 20 linser

400 g hvedemel
200 g smør - ikke for blødt
100 g florsukker
1 æg

Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej.
Dejen rulles ud i ca.5 cm tykkelse. Halvdelen af dejen stikkes ud med en kage udstikker der er et par cm større end linseformen. Dejen trykkes til i bund og sider. Formen fyldes op med kagecreme - som skal være kold. Resten af dejen stikkes ud til låg og trykkes godt til langs formens kant.
Bages midt i ovnen ved 220 grader i ca. 10 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar